Visit Sønderjylland

Guidebøger & Produkter

Visit Sønderjylland

Aabenraa Skulpturguide

Aabenraa Skulpturguide

Gå på opdagelse i Aabenraas skulpturer, som du finder fordelt over det offentlige rum i kommunen - fra byer som Rødekro, Kliplev, Bov, Kollund, Felsted over Kruså og Aabenraa. Billedkunstrådet i Aabenraa Kommune har blandt mere end 140 kunstværker særligt udvalgt 57 til denne guide. Værkerne, som er placeret overalt i kommunen, repræsenterer en stor mangfoldighed, når det kommer til former, farver, udtryk, symbolik, stilarter og materialer. Opdag skulpturer, der spænder fra det klassiske til det abstrakte og hypernaturalistiske. I skulpturguiden finder du et kort over skulpturernes placering, så de hver især er nemme at finde. Hver skulptur har en tilhørende, beskrivende tekst og ved nogle af værkerne også spørgsmål, der skal sætte tankerne i gang. Skulpturguiden skal inspirere til at tage på tur i det offentlige rum og gøre dig klogere på de enkelte værker.

67,00 kr.Køb nu →
Camino Haderslev Næs informationspakke

Camino Haderslev Næs informationspakke

En samlet pakke med pilgrimsbog, vandrepas og rutekort der klæder dig godt på til vandreturen. Pakken indeholder: Bogen "Pilgrim på Camino Haderslev Næs" hvor du kan læse om rutens tilblivelse, læse om det at vandre, inspirations citater at vandre med, samt beskrivelser af de kirker du møder undervejs. (Dansk, tysk og engelsk) Et vandrepas der kan stemples i alle kirker på Camino Haderslev Næs ruten. (Dansk) Et rutekort over Camino Haderslev Næs, med etape beskrivelser. (Dansk og tysk) Vælg sprog i kurven. Dansk, tysk eller engelsk. Du kan få rutebeskrivelser og inspiration til turen ved at klikke på disse links: www.visitsonderjylland.dk ​www.visitsonderjylland.dk/turist/oplevelser/aktiv-sammen/camino-haderslev-naes​

GratisKøb nu →
Cykelguidebog Sønderjylland fra kyst til kyst

Cykelguidebog Sønderjylland fra kyst til kyst

Sønderjylland fra kyst til kyst består af tre cykelruter - Sønderjylland Rundt, Østsløjfen og Vestsløjfen. Tag på en 236 kilometer lang cykeltur igennem smukke Sønderjylland med denne nye cykelguidebog. Der findes ingen bedre måde at opleve Sønderjyllands forskelligartede landskab på, end fra en cykel. Vestkystens flade og åbne marsklandskab, hvor du kan se længere end øjet rækker. Østkystens kuperede landskab hvor fjorde skærer sig dybt ind i landet og hvor skoven går helt ud til vandet. Sønderjylland fra kyst til kyst guider dig igennem hele turen med kortmateriale som du kan cykle efter samt forslag til hvor du skal overnatte og hvad du skal opleve undervejs. Husk - ruterne er kun forslag. Der er altid plads til at tage en afstikker og finde din egen vej gennem Sønderjylland. Der er nemlig altid oplevelser lige rundt om hjørnet.

156,00 kr.Køb nu →
Cykelguidebog til 3. etape af Touren 2022

Cykelguidebog til 3. etape af Touren 2022

Modsat Tour-feltet har du muligheden for at koble af med store oplevelser undervejs. Du kan blandt andet slentre en tur igennem Danmarks flotteste gågade i Vejle, og cykle i vikingekongernes Jelling, hvor du finder Danmarks dåbsattest. Eller hvad med en pause for at opleve Koldinghus, Jyllands sidste kongeborg? For derefter på ny at sætte dig på cyklen og drømme dig tilbage i den gule førertrøje. Du vil komme igennem bølgende og afvekslende landskaber, opleve Christiansfeld, en by med en helt særlig arkitektonisk byggestil, og fortsætte ind i Sønderjylland. Se domkirken i Haderslev eller sønderjysk kunst på Brundlund Slot i Aabenraa. Du kan besøge Graasten Slot og Den Kongelige Køkkenhave, inden turen går mod nationalsymbolet Dybbøl Mølle med de omkringliggende skanser, som var slagmark i 1864. Ned ad bakken mod Sønderborg cykler du over Kong Christian X. bro, som forbinder Als med Jylland. Du har også mulighed for at opleve sønderjysk historie på Sønderborg Slot, inden du suser i mål. At verdens største cykelløb lægger fra land i Danmark, er aldrig sket tidligere og sker muligvis aldrig igen. Du kan følge lige i hjulsporene på denne historiske sportsbegivenhed og kombinere den med store cykeloplevelser under den perfekte cykelferie i Syddanmark. Infobogen har 86 sider og detaljekortene er i forholdet 1:42.000. Bogen kan fås på dansk, tysk, engelsk og hollandsk. Angiv den ønskede sprogversion i indkøbskurven.

Fra 152,00 kr.Køb nu →
Cykelguidebog til Flensborg Fjord ruten

Cykelguidebog til Flensborg Fjord ruten

Ruten byder på en naturskøn cykeltur i det dansk/tyske grænseland. Flensburg Fjord ruten er sammenlagt på 307 kilometer, der er opdelt i seks etaper, som hver er på mellem 32-62 kilometer. I bogen finder du informationer om ruten, tips til planlægning af din tur og forslag til oplevelser. Undervejs passerer du historiske steder, kunst og kultur seværdigheder og smukke haver. Infobogen er inddelt i rutens seks etaper, hvor du finder detaljerede kort over etapens forløb samt forslag til start- og slutpunkter. Du bestemmer selv hvor på ruten du starter, og i hvilken retning du tager de enkelte etaper. Har du ikke mod på at cykle alle 307 kilometer på en tur, er der mulighed for at vende tilbage og begynde en ny etape på et andet tidspunkt. Ruten er opstået som en del af Interreg 5A projektet ”Blumen bauen Brücken – Blomster bygger broer. Eine grenzüberschreitende Gartenschau”. Flensburg Fjord ruten byder på vidunderlige blomsteruniverser og haver på begge sider af grænsen. Cykelbogen er gratis og der betales for forsendelse. Infobogen har 115 sider og detaljekortene er i forholdet 1:21.000. Bogen kan fås på dansk, tysk, engelsk og hollandsk. Angiv den ønskede sprogversion i indkøbskurven.

Fra 55,00 kr.Køb nu →
Cykelguidebog til Østersøruten N8

Cykelguidebog til Østersøruten N8

Cykelguidebog til Østersøruten N8 Tag cykelguiden med på Østersøruten N8, og få detaljerede kort, etapeoversigter, oplevelser og praktisk information samlet i én bog. Guiden er et godt redskab, uanset om du planlægger hele den 820 km lange cykelrute eller vil opleve udvalgte etaper. Østersøruten er Danmarks længste nationale cykelrute og snor sig gennem den sydlige del af Danmark. Ruten er formet som et liggende ottetal og fører dig gennem kystlandskaber, øer, hyggelige købstæder og små landsbyer med masser af natur, kultur og seværdigheder undervejs. 14 etaper med kort og oplevelser I cykelguidebogen er Østersørutens 820 km opdelt i 14 etaper, så det er nemt at planlægge cykelferien efter tid og ambitionsniveau. Du kan cykle hele Østersøruten på én længere ferie eller vælge enkelte etaper og vende tilbage til resten senere. For hver etape får du: • En beskrivelse af etapen • Et detaljeret kort over ruten • En fremhævet attraktion • Fem anbefalinger til steder, du kan besøge • Markeringer af blandt andet overnatningsmuligheder, toiletter og indkøb • Praktisk information til turen Bogen indeholder desuden en samlet introduktion til Østersøruten, gode råd til cykelturen og oversigtskort, der hjælper dig med planlægningen. 169 sider og 56 detailkort Cykelguidebogen består af 169 sider og indeholder 56 detailkort i målestok 1:75.000. Det gør guiden anvendelig både hjemme ved planlægningen og undervejs på cykelturen. Oplev Sønderjylland på Østersøruten Omkring 140 km af Østersøruten går gennem Sønderjylland. Her kommer du blandt andet forbi Haderslev, Aabenraa og Sønderborg samt historiske oplevelser som Dybbøl Mølle og Sønderborg Slot. Hele Østersøruten er skiltet som Nationalrute 8, så du kan følge N8-skiltningen undervejs. Vælg mellem 3 sprog Cykelguidebogen findes på dansk, tysk og engelsk. Vælg den ønskede sprogversion, når du lægger guidebogen i kurven. Brug for hjælp til at planlægge din tur? Har du spørgsmål til Østersøruten eller brug for hjælp til at planlægge din cykelferie, er du velkommen til at skrive til os på info@dssj.dk. Porto Danmark: 46 kr. Udlandet: 92 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

Fra 130,00 kr.Køb nu →
Cykelguidebog til Vestkystruten N1

Cykelguidebog til Vestkystruten N1

Guidebog til den 560 km lange rute langs med Danmarks Vestkyst. Vestkystruten (National cykelrute N1) er en rejse gennem noget af Danmarks smukkeste natur, og snor sig igennem marsk, hede og klitplantager, forbi fjorde, søer og langs hvide brede sandstrande. Der er garanti for frisk luft i lungerne og smukke vesterhavssolnedgange på cykelturen. I cykelguidebogen er Vestkystruten opdelt i 12 etaper. Etapeinddelingen gør ruten nem at overskue, og hvis man ikke har mod på hele ruten på én tur, er det nemt at vende tilbage og tage en ny etape eller to på et andet tidspunkt. For hver etape er der en beskrivelse, en anbefaling til seks gode steder at besøge, et detaljeret kort over ruten med markering af fx overnatningsmuligheder, toiletter og shopping samt praktisk information. Bogen indeholder udover etaperne også en generel beskrivelse af ruten, gode råd og vejledning til turen og overskuelige oversigtskort. Bogen er på 158 sider og indeholder i alt 49 detailkort i forholdet 1:75.000. Bogen findes på dansk og tysk. Angiv den ønskede sprogversion i indkøbskurven.

Fra 163,00 kr.Køb nu →
Gendarmsti foldekort

Gendarmsti foldekort

Bestil et fysisk foldekort hjem med posten Tag Gendarmstien med i lommen, og få et praktisk overblik over ruten, når du planlægger din vandretur eller er afsted på stien. Foldekortet viser Gendarmstiens rute og gør det nemt at orientere sig og planlægge turen. På kortet finder du blandt andet overnatningsmuligheder, toiletter, udsigtspunkter og seværdigheder, så du kan planlægge etaper, pauser og oplevelser undervejs. Gendarmstien fører dig fra den dansk-tyske grænse ved Padborg langs Flensborg Fjord og videre gennem blandt andet Kollund, Gråsten, Broagerland, Dybbøl og Sønderborg til Skovby på Als. Undervejs venter et varieret landskab med kyststrækninger, skove, moser og enge samt historiske og kulturelle oplevelser. Gendarmstien er certificeret af den europæiske vandreorganisation som Leading Quality Trail – Best of Europe og er dermed den første europæiske kvalitetsvandrerute i Danmark. Praktisk information om foldekortet Målestok: ca. 1:45.000 1 cm på kortet: ca. 450 meter Sprog: dansk, tysk og engelsk Vælg det ønskede sprog, når du lægger kortet i kurven. Porto Danmark: 23 kr. Udlandet: 46 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande. Har du brug for hjælp til planlægningen af din tur: info@dssj.dk

Fra 20,00 kr.Køb nu →
Gendarmsti Informationspakke

Gendarmsti Informationspakke

Gendarmsti Informationspakke Få samlet information til din tur på Gendarmstien i én pakke. Gendarmsti Informationspakken indeholder vandreguidebog, foldekort og Gendarmsti-mærke og er et godt udgangspunkt, når du skal planlægge din vandring på den 84 km lange rute. Gendarmstien går fra den dansk-tyske grænse ved Padborg til Skovby på Als og følger i store dele kysten gennem et varieret landskab med skove, moser og enge. Ruten er certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe og er Danmarks første vandrerute med denne europæiske kvalitetscertificering. Det får du i informationspakken: Vandreguide til Gendarmstien En kompakt guidebog på 77 sider med rutebeskrivelser, information om natur og seværdigheder samt praktiske oplysninger. Gendarmstien er opdelt i 5 dagsetaper med tilhørende kort i målestok ca. 1:30.000. Her finder du blandt andet markeringer af toiletter, offentlig transport og indkøbsmuligheder. Foldekort over Gendarmstien Et praktisk kort, der giver dig overblik over ruten og er nemt at have med på turen. Kortet har en målestok på ca. 1:45.000 og viser blandt andet overnatningsmuligheder, toiletter, udsigtspunkter og seværdigheder. Gendarmsti-mærke Et lille minde fra Gendarmstien, som du kan tage med hjem efter turen. Vælg Sprog Vælg de ønskede sprogversioner, når du lægger informationspakken i kurven. Brug for hjælp til at planlægge Gendarmstien? Har du spørgsmål til Gendarmstien eller brug for hjælp til at planlægge din vandretur, er du velkommen til at skrive til os på info@dssj.dk. Porto: Danmark: 46 kr. Udlandet: 92 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

Fra 125,00 kr.Køb nu →
Intet billede

Gendarmsti-mærket

Gendarmsti-mærket – et minde fra vandreturen Tag et lille minde om Gendarmstien med hjem. Gendarmsti-mærket er til dig, der har vandret hele eller dele af den 84 km lange Gendarmsti eller bare har fået en særlig tilknytning til ruten. Gendarmstien følger i store dele kysten fra den dansk-tyske grænse ved Padborg til Skovby på Als. Her vandrer du i de gamle grænsegendarmers fodspor gennem et varieret landskab med kyst, skove, moser og enge og forbi historiske oplevelser undervejs. Ruten er certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe og er Danmarks første vandrerute med denne europæiske kvalitetscertificering. Gendarmsti-mærket er en lille souvenir, der kan minde dig om oplevelserne og kilometerne langs en af Sønderjyllands mest kendte vandreruter. Brug for hjælp til at planlægge din tur? Har du spørgsmål til Gendarmstien eller brug for hjælp til at planlægge din vandretur, er du velkommen til at skrive til os på info@dssj.dk. Porto Danmark: 23 kr. Udlandet: 46 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

30,00 kr.Køb nu →
Marsksti Vandreguidebog m. kort

Marsksti Vandreguidebog m. kort

Marskstien Vandreguidebog med kort Tag vandreguiden med på Marskstien, og få kort og nyttig information til din vandretur gennem Tøndermarsken. Guiden hjælper dig med at planlægge turen og giver dig mulighed for at blive klogere på det særlige landskab og oplevelserne undervejs. Marskstien er en 54 km lang rundtur gennem Tøndermarsken, hvor du vandrer gennem et åbent kulturlandskab præget af diger, kanaler, marker og pumpestationer. Området besøges hvert år af hundredtusindvis af vadefugle og trækfugle, og på store dele af ruten er det naturen og de åbne vidder, der fylder omkring dig. Kort og information til din vandretur Vandreguidebogen er en praktisk ledsager, når du vil opleve Marskstien til fods. Med kortmaterialet kan du orientere dig på ruten og planlægge, hvordan du vil opleve de 54 km. Marskstien er anlagt som en rundtur, så du selv kan vælge, hvor du vil starte, og hvilken retning du vil gå. Undervejs kommer du gennem de fire marskbyer: • Rudbøl • Højer • Tønder • Møgeltønder Her kan du blandt andet opleve områdets karakteristiske bygningskultur og finde muligheder for overnatning, hvis du vil vandre hele Marskstien over flere dage. Gå hele Marskstien eller vælg en kortere tur Du behøver ikke gå alle 54 km for at opleve Tøndermarsken til fods. Langs Marskstien findes otte kortere stisløjfer på mellem 2,7 og 12 km, som giver mulighed for at vælge en afsluttet dagstur. Det gør vandreguiden relevant, uanset om du planlægger en længere vandretur gennem Tøndermarsken eller vil udforske området på kortere ture. En europæisk kvalitetsvandrerute Marskstien er certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe af den europæiske vandreorganisation. Certificeringen stiller blandt andet krav til rutens underlag, afmærkning, variation i landskabet og mængden af asfalt. Oplev Tøndermarskens særlige landskab Marskstien er i høj grad en trampesti, hvor du primært vandrer på græs. Undervejs kommer du tæt på et kulturlandskab, der gennem århundreder er blevet formet af menneskers liv med og mod vandet. På turen møder du blandt andet diger, kanaler og pumpestationer, og ved Højer Mølle, Vidåslusen og Lægan Pumpestation findes formidlingsstationer, hvor du kan lære mere om Tøndermarsken. Brug for hjælp til at planlægge din tur? Har du spørgsmål til Marskstien eller brug for hjælp til at planlægge din vandretur, er du velkommen til at skrive til os på info@dssj.dk. Porto Danmark: 46 kr. Udlandet: 92 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

Fra 155,00 kr.Køb nu →
Marskstien Mærke

Marskstien Mærke

Marskstien Mærket – et minde fra vandreturen Tag et lille minde om Marskstien med hjem. Marskstien-mærket er til dig, der har vandret hele eller dele af den 54 km lange rute gennem Tøndermarsken eller bare har fået en særlig tilknytning til området. Marskstien er en rundtur gennem det åbne marsklandskab og fører dig gennem Rudbøl, Højer, Tønder og Møgeltønder. Undervejs oplever du et særligt kulturlandskab præget af blandt andet diger, kanaler, pumpestationer, åbne vidder og et rigt fugleliv. Et minde fra en europæisk kvalitetsvandrerute Marskstien er certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe af den europæiske vandreorganisation. Ruten er i høj grad en trampesti, hvor du kommer tæt på Tøndermarskens natur og det landskab, som gennem århundreder er blevet formet af livet med og mod vandet. Marskstien-mærket er en lille souvenir, der kan minde dig om oplevelserne og kilometerne på din vandretur gennem Tøndermarsken. Brug for hjælp til at planlægge din tur? Har du spørgsmål til Marskstien eller brug for hjælp til at planlægge din vandretur, er du velkommen til at skrive til os på info@dssj.dk. Porto Danmark: 23 kr. Udlandet: 46 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

45,00 kr.Køb nu →
Mojn Østerskniv

Mojn Østerskniv

Mojn Østerskniv – til østersoplevelser ved Vadehavet Tag en praktisk østerskniv med, når turen går til Vadehavet. Kniven er velegnet til at åbne østers og er et godt redskab til dig, der vil kombinere naturoplevelsen ved Vadehavet med smagen af friske østers. Godt greb og praktisk størrelse Østerskniven har et kort og robust blad samt et skaft, der giver et godt greb. Det gør den praktisk at håndtere, også når hænderne er våde. Kniven er udsmykket med MOJN Destination Sønderjylland-logo og fungerer derfor også som et lille minde om oplevelserne i Sønderjylland. Klar til en tur efter østers? Vadehavet er kendt for sine østers, og i sæsonen arrangeres der guidede østersture, hvor du kan opleve det særlige tidevandslandskab og samle østers. Husk altid at orientere dig om tidevand, vejrforhold og de aktuelle anbefalinger for indsamling og spisning af østers, inden du tager ud på egen hånd. Porto Danmark: 23 kr. Udlandet: 46 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

180,00 kr.Køb nu →
Mojn plaid

Mojn plaid

MOJN fleeceplaid – varm dig på Sønderjylland Pak dig ind i en blød MOJN fleeceplaid, når temperaturen falder. Brug den som hyggeligt tæppe derhjemme, eller tag den med ud, når du vil nyde naturen og oplevelserne i Sønderjylland lidt længere. Plaiden er fremstillet i 100 % polyester fleece og måler 140 x 130 cm. Den grå farve og MOJN Destination Sønderjylland-logoerne giver plaiden et enkelt design med en tydelig hilsen fra Sønderjylland. Til hyggelige stunder ude og hjemme MOJN plaiden er nem at tage med og kan bruges til mange forskellige oplevelser. Pak den med til en kølig aften på terrassen, tag den over skuldrene, mens du venter på at opleve Sort Sol i Tøndermarsken, eller brug den til at holde varmen efter en dag på vandrestierne. Og når turen er slut, kan plaiden selvfølgelig også bruges som et blødt slumretæppe i sofaen. Produktinformation Mål: 140 x 130 cm Materiale: 100 % polyester fleece Farve: Grå Design: MOJN Destination Sønderjylland-logo Porto Danmark: 46 kr. Udlandet: 92 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

115,00 kr.Køb nu →
Nørreportkvarteret hæfte

Nørreportkvarteret hæfte

Nørreportkvarteret som kunstdestination hæfte Oplev de syv værker. I Aabenraa er der etableret syv kunstværker i udvalgte passager, som du kan opleve i Nørreportkvarteret. Værkerne er lavet af unge danske samtidskunstnere og i dette hæfte kan du læse mere om hver enkelt kunstværk. Hæftet indeholder derudover et kort over Nørreportkvarteret så du selv kan gå på opdagelse i området. Købes hæftet på siden her, er prisen inklusiv forsendelse.

47,00 kr.Køb nu →
Oplev Sønderborg på cykel - foldekort

Oplev Sønderborg på cykel - foldekort

Oplev Sønderborg på cykel - folde kort 12 turforslag og 1 oversigtskort Foldekortet "Oplev Sønderborg på cykel" har 12 turforslag på forskellige distancer. Sønderborg har gode cykelruter der går gennem skove, vandkanter, bymidte og historiske steder. I kortet er en QR kode som giver adgang til ruterne på mobiltelefonen. Her kan du zoome ind på kortet for at se vejnavne, hvilket gør det nemt at cykle efter. Kortet er udarbejdet af Sønderborg Kommune, VisitSønderborg og Cykelforum Sønderborg.

48,00 kr.Køb nu →
Sønderjyllandsmagasin 2026

Sønderjyllandsmagasin 2026

Sønderjyllandsmagasin 2026 Magasin fyldt med inspiration til ferien i Sønderjylland. Du finder artikler og annoncer for oplevelser i området. Vi sender magasinet hjem til dig - du betaler for porto.

54,00 kr.Køb nu →
Vandreguidebog til Gendarmstien

Vandreguidebog til Gendarmstien

Bestil en fysisk Vandreguidebog hjem med posten Få mere ud af vandreturen på Gendarmstien med en praktisk guidebog med detaljerede kort, rutebeskrivelser, seværdigheder, natur og praktiske oplysninger samlet i et kompakt format, der er nemt at have med i rygsækken. Gendarmstien strækker sig over 84 km fra den dansk-tyske grænse ved Padborg til Skovby på Als. Det meste af vejen følger ruten kysten gennem et varieret landskab med blandt andet skove, moser og enge. Gendarmstien er certificeret som Leading Quality Trail – Best of Europe og er Danmarks første vandrerute med denne europæiske kvalitetscertificering. Kort og praktisk information til vandreturen Guidebogen indeholder 77 sider med information, der hjælper dig med både planlægningen og selve vandreturen. Gendarmstien er i guidebogen opdelt i 5 dagsetaper, så du kan gå hele ruten som en sammenhængende vandreferie eller vælge enkelte etaper. Til de fem etaper finder du detaljerede kort i målestok ca. 1:30.000. På kortene er der blandt andet markeret: • Toiletter • Offentlig transport • Indkøbsmuligheder • Andre praktiske faciliteter langs ruten Ud over kortmaterialet får du rutebeskrivelser og information om naturen, seværdighederne og historien langs Gendarmstien. Vælg mellem 3 sprog Vandreguiden findes på dansk, tysk og hollandsk. Vælg den ønskede sprogversion, når du lægger guidebogen i kurven. Brug for hjælp til at planlægge din tur? Har du spørgsmål til Gendarmstien eller brug for hjælp til at planlægge din vandretur, er du velkommen til at kontakte os på info@dssj.dk. Porto Danmark: 46 kr. Udlandet: 92 kr. Vi sender blandt andet til Tyskland, Holland og 23 øvrige EU-lande.

Fra 90,00 kr.Køb nu →

Om Visit Sønderjylland

Destination Sønderjylland blev etableret i juli 2015 på baggrund af et destinations udviklingsprojekt, der blev gennemført i årene 2012 - 2014.

Destinationen består af Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder kommuner.