
Temadag
Den Blå Bistro
Nytårskur d. 11 dec. med Destination Trekantområdet Stå stærkere i 2027 – få skærpet din relevans til Destination Trekantsområdets nytårskur. Få indblik i de nyeste trends, deltag i relevansgivende workshop og nyd en hyggelig og givende nytårskur med Lahme Kommunikation Hvad bliver vigtigt for dine gæster i 2027 – og hvordan sikrer du, at din virksomhed, dit produkt og din fortælling fortsat opleves som relevant? Vi tager forskud på det nye år og inviterer til en inspirerende formiddag i bedste nytårs-stil med konkrete samtaler om det, vi alle snart går i møde i 2027. Vi gentager succesen fra sidste år og får igen besøg af Julia Lahme og Johan Lahme Forsby fra Lahme Kommunikation. Julia åbner dagen med eksklusivt indblik i Lahme’s nyeste TrendRapport ‘Kaos, håb og vækst – velkommen til FølelsesØkonomien’, og stiller skarpt på de strømninger, behov og forventninger, der kan få betydning for vores gæster og virksomheder i 2027 og frem. Efterfølgende omsætter vi inspirationen til praksis i en faciliteret workshop med løbende sparring fra Julia og Johan. Her får du mulighed for at trykteste dine egne planer, dele erfaringer med andre aktører og blive klogere på, hvordan din virksomhed eller organisation kan øge sin relevans for omverdenen de kommende år. Alt sammen krydret med lidt glimmer og kransekage, når vi sammen retter blikket mod 2027. Vi glæder os til at se dig!
GratisKøb nu →